
SMP – Scalp Micropigmentation ved hårtab og udtynding
Et naturligt og diskret resultat med SMP
SMP – Scalp Micropigmentation – er en specialiseret form for mikropigmentering af hovedbunden, hvor små pigmenteringer placeres præcist i huden for at efterligne udseendet af naturlige hårsække.
Behandlingen kan anvendes til både mænd og kvinder og tilpasses individuelt efter hårtab, hårfarve, hudtone og det ønskede resultat. SMP kan skabe illusionen af større hårtæthed ved tyndt eller diffust hår, genskabe eller justere en vigende hårgrænse og skabe et naturligt, kortbarberet udtryk ved mere omfattende hårtab.
SMP kan også anvendes til camouflage af ar i hovedbunden, blandt andet efter skader, operationer samt FUE- og FUT-hårtransplantationer.
Jeg har været uddannet i Scalp Micropigmentation siden 2018 og kombinerer min erfaring med SMP med min specialisering inden for medicinsk tatovering, arvæv og hudcamouflage. Det giver mulighed for at arbejde med mere komplekse områder, hvor SMP i nogle tilfælde med fordel kan kombineres med eksempelvis hudcamouflage eller behandling af arvævet.
Målet er altid det samme: Et naturligt, harmonisk og diskret resultat, der er tilpasset dig og ikke ser tatoveret ud.
Hvad er SMP – Scalp Micropigmentation?
Scalp Micropigmentation, forkortet SMP, er en avanceret pigmenteringsteknik, hvor meget små pigmentaflejringer placeres præcist i hovedbunden for visuelt at efterligne naturlige hårsække.
Pigmenternes størrelse, placering, tæthed og nuance tilpasses individuelt til din hudtone, hårfarve og eksisterende hårvækst. Behandlingen opbygges gradvist, så resultatet får variation og dybde og dermed fremstår så naturligt som muligt.
Ved tyndt eller diffust hår arbejder man mellem de eksisterende hår for at reducere kontrasten mellem hår og hovedbund. Det kan få håret til visuelt at fremstå tættere uden at ændre selve hårvæksten.
Ved større hårtab eller skaldethed kan SMP bruges til at skabe illusionen af helt korte, barberede hårstubbe og til at rekonstruere en naturlig hårgrænse.
SMP kan desuden anvendes til at gøre ar i hovedbunden mindre synlige, eksempelvis efter skader, kirurgi eller hårtransplantation.
SMP skaber ikke ny hårvækst – behandlingen arbejder i stedet med optisk tæthed, kontrast og illusionen af hår, og derfor er korrekt pigmentvalg, placering og teknik afgørende for et naturligt resultat.
SMP ved hårtab og udtynding
SMP kan være en effektiv løsning ved tyndt hår, diffust hårtab og områder, hvor hovedbunden er blevet mere synlig gennem håret. Behandlingen kan anvendes hos både mænd og kvinder og tilpasses altid den eksisterende hårvækst.
Ved udtynding placeres små pigmenteringer mellem de eksisterende hår, så kontrasten mellem hovedbund og hår reduceres. Det skaber en optisk illusion af større tæthed og kan få håret til at fremstå både fyldigere og mere ensartet.
Behandlingen kan blandt andet anvendes ved diffust hårtab, udtynding på toppen af hovedet, synlig hovedbund langs skilningen, høje tindinger og områder med reduceret hårtæthed.
Hos kvinder anvendes SMP ofte til at skabe mere visuel tæthed i områder, hvor håret stadig er til stede, men hvor hovedbunden er blevet tydelig. Her arbejdes der diskret mellem hårene med pigmenter, der tilpasses både hudtone og hårfarve.
SMP påvirker ikke hårsækkene og skaber ikke ny hårvækst. Formålet er i stedet at skabe mindre kontrast mellem hud og hår, så udtyndingen bliver mindre fremtrædende.
Behandlingen planlægges individuelt, da graden og mønstret af hårtab, hårfarve, hudtone og den eksisterende hårtæthed har betydning for, hvilket resultat der kan opnås.
SMP ved vigende hårgrænse
Ved en vigende hårgrænse, høje tindinger eller begyndende skaldethed kan SMP anvendes til visuelt at genskabe en mere defineret og harmonisk hårgrænse.
Denne type SMP egner sig til mænd, der bærer håret kort, da pigmenteringerne efterligner helt korte hårsække og derfor skal kunne integreres naturligt med længden på det eksisterende hår.
Hårgrænsen designes altid individuelt. Der tages blandt andet højde for ansigtsform, alder, eksisterende hårvækst og graden af hårtab. En naturlig hårgrænse er ikke en perfekt, skarp linje – den består af små variationer og en gradvis overgang, som er afgørende for at skabe et realistisk resultat.
Behandlingen opbygges gradvist over flere sessioner, hvor tæthed, form og pigment tilpasses undervejs.
Målet er ikke at skabe en ny hårgrænse, der ser tegnet eller tatoveret ud, men at skabe illusionen af naturlige, kortbarberede hårsække, som harmonerer med dit eksisterende hår.
Camouflage af ar i hovedbunden –
FUE, FUT og andre ar
Ar i hovedbunden kan være særligt synlige, fordi arvævet ofte er lysere end den omkringliggende hud og samtidig bryder det naturlige mønster af hår og hårsække.
Med SMP kan der skabes små pigmenteringer i og omkring arvævet, som efterligner naturlige hårsække og reducerer kontrasten mellem arret, hovedbunden og det eksisterende hår. På den måde kan arret blive betydeligt mindre fremtrædende.
Jeg arbejder blandt andet med ar efter skader og kirurgiske indgreb samt FUE- og FUT-ar efter hårtransplantationer.
Ved en FUT-hårtransplantation kan der efterlades et længere, lineært ar i donorområdet, mens FUE typisk efterlader mange små, punktformede ar. Begge typer kan i mange tilfælde camoufleres, men behandlingen skal altid tilpasses arvævets struktur, farve og placering samt den omkringliggende hårvækst.
Når SMP alene ikke er nok
Arvæv er ikke det samme som almindelig hud, og nogle ar kræver derfor mere end SMP for at opnå et naturligt resultat.
Hvis arret har en tydelig farveforskel fra den omkringliggende hud, kan det i nogle tilfælde først behandles med hudcamouflage, hvor pigmentet tilpasses hudtonen for at skabe et mere ensartet udgangspunkt.
Er arvævet hårdt, ujævnt eller strukturelt tydeligt, kan koncentreret needling ligeledes være relevant inden pigmentering.
Herefter kan SMP anvendes til at genskabe illusionen af hårsække og integrere området yderligere med det eksisterende hår.
Kombinationen af behandling af arvævet, hudcamouflage og SMP giver mulighed for at arbejde med både arrets struktur, farveforskel og den manglende hårvækst – frem for blot at forsøge at dække arret med mørkt pigment.
Alle ar vurderes individuelt, og behandlingsplanen tilpasses det enkelte område og det resultat, der realistisk kan opnås.

Korrektion af tidligere SMP i FUE- og FUT-ar
SMP i arvæv kræver særlig erfaring. Arvæv reagerer anderledes på pigment end almindelig hud, og hvis pigmentet placeres for dybt, for tæt eller i en forkert nuance, kan resultatet blive mørkt, ujævnt eller meget tydeligt.
Jeg behandler også klienter, som tidligere har fået udført SMP i FUE- eller FUT-ar, hvor resultatet ikke er blevet som ønsket.
I disse tilfælde er løsningen ikke nødvendigvis blot at lægge mere pigment ovenpå. Tværtimod kan det være nødvendigt først at forbedre det eksisterende udgangspunkt.
Afhængigt af pigmentet og arvævets tilstand kan behandlingsforløbet bestå af reducering eller fjernelse af det eksisterende pigment kombineret med koncentreret needling af arvævet. Needlingen kan hjælpe med at arbejde med arrets struktur og skabe et bedre grundlag for den efterfølgende pigmentering.
Når området er helet og stabilt, vurderes det individuelt, hvordan vi bedst går videre. Det kan være med ny SMP, hudcamouflage eller en kombination af flere teknikker.
Ved komplekse ar handler et godt resultat derfor ikke om at tilføre mest muligt pigment – men om at vælge den rigtige behandling i den rigtige rækkefølge.

Sådan foregår en SMP-behandling
Et naturligt SMP-resultat starter med en grundig vurdering af hovedbunden, hårtabet og det eksisterende hår. Behandlingen tilrettelægges individuelt efter din hudtone, hårfarve, hårtæthed og det område, der skal behandles.
Konsultation og planlægning
Inden behandlingen gennemgår vi dine ønsker og vurderer, hvad der realistisk kan opnås med SMP. Ved rekonstruktion af en hårgrænse planlægges form og placering nøje, så den harmonerer med dit ansigt, din alder og din eksisterende hårvækst.
Ved behandling af ar vurderes også arvævets farve og struktur. Nogle ar kan behandles direkte med SMP, mens andre først vil have gavn af needling, hudcamouflage eller anden korrigerende behandling.
Valg af pigment
Pigmentet vælges individuelt, så det passer til din naturlige hårfarve og hudtone. Målet er, at de pigmenterede hårsække skal integrere sig med de eksisterende hår frem for at fremstå som en tatovering.
Selve behandlingen
Under behandlingen placeres meget små pigmenteringer systematisk i hovedbunden for at efterligne udseendet af naturlige hårsække.
Resultatet bygges gradvist op. Første behandling danner fundamentet, hvorefter tæthed, nuance og detaljer kan justeres ved de efterfølgende behandlinger.
Denne gradvise opbygning er vigtig for at bevare et naturligt resultat og undgå, at området bliver for mørkt eller kompakt.
Efter behandlingen
Umiddelbart efter behandlingen kan hovedbunden være rød og pigmenteringerne fremstå mørkere og mere markante. Det er normalt.
I takt med at huden heler, falder rødmen, og pigmentet bliver blødere og mere naturligt i udtrykket.
Du får altid vejledning i korrekt aftercare, så huden får de bedste betingelser for at hele, og pigmentet får mulighed for at stabilisere sig.
Hvor mange SMP-behandlinger skal man have?
Et naturligt SMP-resultat opbygges gradvist og kræver typisk 2–3 behandlinger.
Ved første behandling lægges fundamentet for resultatet. Ved de efterfølgende behandlinger kan tæthed, nuance og små detaljer justeres, når huden er helet, og vi kan se, hvordan pigmentet har stabiliseret sig.
Ved vigende hårgrænse og camouflage af mindre ar i hovedbunden er 2 behandlinger ofte tilstrækkeligt til at opnå det ønskede resultat. Ved større områder, mere omfattende hårtab eller behandlinger, hvor der ønskes større tæthed, kan en 3. behandling være nødvendig.
Interval mellem behandlingerne
Der skal gå minimum 6 uger mellem SMP-behandlingerne, og intervallet vil typisk være 6–12 uger.
Det er vigtigt at give huden tilstrækkelig tid til at hele og pigmentet tid til at stabilisere sig, før næste behandling udføres. Først når området er helet, kan vi vurdere pigmentoptagelsen og se, hvor der eventuelt skal tilføjes mere tæthed eller foretages justeringer.
Ved behandling af FUE- og FUT-ar kan helingen og pigmentoptagelsen variere, da arvæv reagerer anderledes end almindelig hud. Interval og antal behandlinger vurderes derfor altid individuelt.
Målet er at opbygge resultatet kontrolleret og gradvist – et naturligt SMP-resultat skabes over tid.

Før og efter din SMP-behandling
Før behandlingen
På behandlingsdagen skal håret og hovedbunden være nyvasket og ren.
Vask håret som normalt, men undgå at anvende balsam, hårkur, olie eller andre plejende produkter tæt ved hovedbunden. Hovedbunden skal være ren og fri for produkter, når behandlingen påbegyndes.
Umiddelbart efter SMP
Lige efter behandlingen vil pigmentet fremstå mørkere og kraftigere, end det færdige resultat kommer til at være. Der kan desuden sidde enkelte pigmentrester i håret efter behandlingen.
Selvom farven er mere intens de første dage, vil området som regel se pænt ud allerede, når du forlader klinikken. SMP kræver derfor normalt ikke længere tids social pause efter behandlingen.
I takt med helingen vil pigmentet blive blødere og mere naturligt i udtrykket.
De første 48 timer
Hovedbunden skal have ro til at begynde helingen.
Du må derfor ikke vaske håret de første 48 timer, og du bør undgå aktiviteter, der får dig til at svede kraftigt. Sved og unødig fugt kan påvirke den nyligt behandlede hud og pigmentets heling.
Efter de første 48 timer anbefales det i starten blot at skylle håret forsigtigt med vand frem for almindelig hårvask.
Hvor hurtigt heler SMP?
SMP har generelt en forholdsvis kort overfladeheling.
Den synlige overfladeheling tager typisk 6–10 dage. I denne periode falder den første intensitet i pigmentet, og resultatet bliver gradvist mere naturligt.
Selvom huden hurtigt ser helet ud på overfladen, fortsætter helingsprocessen under huden. Gennemhelingen tager cirka 4 uger.
Det endelige resultat skal derfor ikke vurderes umiddelbart efter behandlingen. Pigmentet skal først have tid til at hele og stabilisere sig i huden.
Hvor længe holder SMP?
SMP er en langtidsholdbar behandling, og resultatet vil typisk holde flot over en årrække. Pigmentet vil dog gradvist fade og blive lysere med tiden, hvilket er en naturlig del af behandlingen.
For de fleste vil en opfriskende behandling cirka hvert 3.–5. år være tilstrækkelig til at bevare farven, tætheden og det naturlige udtryk.
Hvor hurtigt pigmentet fader, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af hudtype, livsstil, soleksponering og det behandlede område.
SMP i arvæv
Pigment opfører sig anderledes i arvæv end i almindelig hud. Ved camouflage af eksempelvis FUE- og FUT-ar kan pigmentet derfor fade hurtigere, og der kan være behov for opfriskning tidligere end ved traditionel SMP i normal hovedbund.
Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen er mislykket – arvæv har ganske enkelt en anden struktur og kan både optage og fastholde pigment anderledes.
Ved opfølgning vurderes området individuelt, og der tilføjes kun den mængde pigment, der er nødvendig for igen at skabe et harmonisk og naturligt resultat.
Regelmæssig opfriskning frem for at vente på, at pigmentet er falmet markant, er den bedste måde at bevare et stabilt og naturligt SMP-resultat over mange år.
Hvem kan få SMP?
SMP kan anvendes til både mænd og kvinder og kan tilpasses mange forskellige former for hårtab, udtynding og synlige ar i hovedbunden.
Behandlingen kan blandt andet være relevant ved tyndt hår, tynde tindinger, diffust hårtab, vigende hårgrænse, mere omfattende hårtab samt camouflage af ar efter skader, operationer og FUE- eller FUT-hårtransplantationer.
Ved udtynding arbejder vi mellem de eksisterende hår for visuelt at skabe større tæthed, mens rekonstruktion af områder uden hår – eksempelvis en vigende hårgrænse – kræver, at håret bæres kort, så de pigmenterede hårsække kan integreres naturligt med det eksisterende hår.
Hvornår kan SMP ikke udføres?
Som ved andre former for tatovering og mikropigmentering er der situationer, hvor behandlingen ikke kan udføres.
SMP udføres ikke:
-
under graviditet eller amning
-
under kemoterapibehandling
-
ved pacemaker
-
ved aktiv psoriasis i det område, der skal behandles
-
ved aktive hudsygdomme, infektion, irritation eller andre hudtilstande i behandlingsområdet
-
Hovedbunden skal være sund og i ro på behandlingstidspunktet. Er du i tvivl om en hudtilstand eller anden problematik kan have betydning for din behandling, vurderer vi det altid individuelt inden opstart.
Ofte stillede spørgsmål om SMP
Gør SMP ondt?
SMP opleves generelt som en mild til moderat behandling. Man kan mærke de små nålestik i hovedbunden, men de fleste oplever behandlingen som ganske overkommelig. Følsomheden kan variere afhængigt af området og fra person til person.
Kan man se, at SMP er tatoveret?
Et korrekt udført SMP-resultat skal ikke ligne en traditionel tatovering. De små pigmenteringer placeres og opbygges, så de efterligner naturlige hårsække. Pigmentets nuance, størrelse, tæthed og placering tilpasses individuelt for at skabe et så naturligt resultat som muligt.
Får SMP håret til at vokse?
Nej. SMP skaber ikke ny hårvækst og påvirker ikke antallet af hårsække. Ved udtynding reducerer pigmenteringen i stedet kontrasten mellem hår og hovedbund, så hovedbunden bliver mindre synlig, og håret visuelt kan fremstå tættere.
Kan kvinder få SMP?
Ja. SMP kan udføres på både mænd og kvinder. Hos kvinder anvendes behandlingen ofte ved tyndt eller diffust hår, hvor små pigmenteringer placeres mellem de eksisterende hår for at skabe illusionen af større tæthed.
Skal håret være kort for at få SMP?
Ikke nødvendigvis. Ved udtynding kan SMP udføres mellem eksisterende hår, og håret behøver derfor ikke være helt kort.
Hvis SMP derimod skal anvendes til at rekonstruere en vigende hårgrænse eller et område, hvor håret mangler helt, skal håret bæres kort. De pigmenterede prikker efterligner korte hårsække og skal derfor kunne integreres naturligt med det eksisterende hår.
Kan FUE- og FUT-ar camoufleres med SMP?
Ja, mange FUE- og FUT-ar efter hårtransplantation kan gøres betydeligt mindre synlige med SMP. Arvæv reagerer dog anderledes på pigment end almindelig hud, og området vurderes derfor altid individuelt.
I nogle tilfælde kan arret med fordel behandles med needling eller hudcamouflage før SMP for at skabe et bedre udgangspunkt.
Hvor mange SMP-behandlinger skal jeg have?
De fleste SMP-forløb består af 2–3 behandlinger. Ved eksempelvis en vigende hårgrænse eller mindre ar er to behandlinger ofte tilstrækkelige, mens større områder eller mere omfattende udtynding kan kræve en tredje behandling.
Der skal gå minimum 6 uger mellem behandlingerne, og intervallet er typisk 6–12 uger.
Hvor længe holder SMP?
SMP holder typisk flot over en årrække. For de fleste vil en opfriskende behandling cirka hvert 3.–5. år være passende for at bevare farve og tæthed.
SMP i arvæv kan fade hurtigere, fordi arvæv optager og fastholder pigment anderledes end almindelig hud.
Kan gammel eller dårligt udført SMP korrigeres?
I mange tilfælde, ja. Hvis tidligere SMP er blevet for mørk, ujævn eller uhensigtsmæssigt placeret, vurderes først pigmentet, huden og eventuelt arvæv.
Det kan være nødvendigt at reducere eller fjerne noget af det eksisterende pigment og eventuelt arbejde med needling, før området igen pigmenteres. Ved ar kan hudcamouflage og ny SMP også kombineres, afhængigt af udgangspunktet.
Er SMP den rette behandling for dig?
Er du i tvivl om, hvorvidt SMP kan hjælpe ved dit hårtab, din udtynding, vigende hårgrænse eller et synligt ar i hovedbunden?
Alle udgangspunkter er forskellige, og derfor tager vi altid udgangspunkt i dit hår, din hovedbund, hudtone og det resultat, du ønsker at opnå.
Ved ar efter eksempelvis FUE- eller FUT-hårtransplantation vurderer vi samtidig arvævets struktur og farve, så vi kan afgøre, om SMP kan udføres direkte, eller om området med fordel skal behandles med needling eller hudcamouflage først.
Book en konsultation eller send os din forespørgsel på mail, og få en individuel vurdering af dine muligheder og en realistisk plan for dit behandlingsforløb.
