top of page
medicinsk tatovering

BEHANDLING AF STRÆKMÆRKER

Behandling af strækmærker – kamuflage og reducering

Hos Medicinsk Tatovering tilbyder vi specialiseret behandling af strækmærker med fokus på at gøre dem mindre synlige og skabe et mere ensartet udtryk i huden. Behandlingen tilpasses altid individuelt efter strækmærkernes farve, struktur, alder og din naturlige hudtone.

Lyse og færdigmodnede strækmærker kan i mange tilfælde kamufleres med medicinsk tatovering, hvor pigment specialblandes til din egen hudtone og nænsomt arbejdes ind i strækmærkerne. Målet er ikke at fjerne dem, men at reducere kontrasten mellem strækmærkerne og den omkringliggende hud, så de fremstår langt mindre synlige.

Er strækmærkerne ikke egnede til pigmentering, kan en pigmentfri behandling i nogle tilfælde anvendes til at arbejde med hudens struktur og synligheden af strækmærkerne.

Alle behandlinger udføres med udgangspunkt i din hud, dine strækmærker og realistiske forventninger til resultatet.

Hvis dine strækmærker generer dig, findes der forskellige muligheder for at gøre dem mindre synlige.

Hvad er strækmærker – og hvorfor opstår de?

Strækmærker, også kaldet striae, er en form for arvævsforandring i huden, som opstår, når huden strækkes hurtigere, end dens elastiske fibre kan følge med. Det kan medføre små bristninger i hudens bindevæv, som efterfølgende bliver synlige som linjer eller striber i huden.

Strækmærker er meget almindelige og kan opstå hos både kvinder og mænd. De ses ofte i forbindelse med graviditet, hurtig vækst i puberteten, større vægtændringer, muskelvækst eller hormonelle forandringer. Nogle mennesker er desuden mere disponerede for at udvikle strækmærker end andre.

Nye strækmærker kan være røde, lilla eller mørkere end den omkringliggende hud. Med tiden modnes de typisk og bliver lysere, hvide eller perlemorsfarvede. De kan samtidig føles lidt anderledes i strukturen og ligge enten fladt eller let nedsænket i huden.

Det er især de lyse og færdigmodnede strækmærker, der kan være velegnede til camouflage med medicinsk tatovering. Her arbejder vi med individuelt tilpassede pigmenter for at mindske farveforskellen mellem strækmærket og den omkringliggende hud.

Er strækmærkerne fortsat røde, mørke eller tydeligt umodne, vil pigmentering som udgangspunkt ikke være den rette behandling. I disse tilfælde vurderer vi i stedet, om en pigmentfri behandling med koncentreret needling kan være en mulighed.

Hvilke strækmærker kan behandles ?

Strækmærker er forskellige, og derfor starter et godt behandlingsforløb altid med en individuel vurdering.

Lyse og hvide strækmærker
Modne strækmærker, der er lysere end den omkringliggende hud, kan ofte kamufleres med medicinsk tatovering. Pigmentet blandes individuelt efter din naturlige hudtone og arbejdes præcist i de områder, hvor pigmentet mangler. Formålet er at reducere den synlige kontrast – ikke at dække huden som traditionel tatovering.

Strækmærker med ujævn struktur
Hvis strækmærkerne er nedsænkede eller har en tydelig struktur, kan det være relevant først at arbejde med selve arvævet. Her kan koncentreret needling anvendes med henblik på at stimulere hudens naturlige reparationsproces og forbedre hudens struktur. Når området er færdighelet, kan det efterfølgende vurderes, om camouflage med pigment vil forbedre resultatet yderligere.

Røde, lilla eller mørke strækmærker

Nye eller stadig aktive strækmærker bør som udgangspunkt ikke kamufleres med hudfarvet pigment. Farven kan være et tegn på, at vævet endnu ikke er færdigmodnet, og området skal derfor vurderes individuelt.

I nogle tilfælde kan koncentreret needling være relevant som en pigmentfri behandling, mens andre strækmærker først bør have tid til at modne yderligere. Ved en konsultation vurderer vi, hvilken behandling – og hvilket tidspunkt – der er bedst egnet til netop dine strækmærker.

Læs mere om koncentreret needling

Reducering af strækmærker

Her ses resultatet efter én behandling med koncentreret needling. Allerede efter første behandling ses en tydelig forbedring af hudens struktur, hvor strækmærkerne fremstår mere udjævnede og mindre markante.

Resultater varierer fra person til person, og det endelige resultat udvikler sig gradvist i takt med hudens naturlige helings- og regenereringsproces.

To forskellige behandlinger af strækmærker

Kamuflage af strækmærker

Kamuflage med medicinsk tatovering er velegnet til lyse, hvide og færdigmodnede strækmærker, hvor den primære udfordring er forskellen i farve mellem strækmærket og den omkringliggende hud.

Ved behandlingen specialblandes pigmenter individuelt efter din naturlige hudtone. Pigmentet arbejdes nænsomt og præcist ind i strækmærkerne for at reducere den lyse kontrast og skabe en mere ensartet overgang til huden omkring.

Behandlingen fjerner ikke selve strækmærket, men kan gøre det betydeligt mindre synligt. Da arvæv kan optage pigment anderledes end normal hud, er der ofte behov for flere behandlinger for at opbygge et naturligt og holdbart resultat.

Reducering med koncentreret needling

Koncentreret needling er en pigmentfri behandling, hvor fokus ligger på strækmærkets struktur frem for farven.

Ved behandlingen arbejdes målrettet i selve strækmærket med fine nåle. Den kontrollerede påvirkning af vævet aktiverer hudens naturlige helingsproces og kan med tiden forbedre strukturen, så strækmærkerne bliver mere udjævnede og mindre fremtrædende.

Behandlingen kan være relevant ved strækmærker med tydelig eller nedsænket struktur og kan anvendes alene eller som forberedelse til senere camouflage med medicinsk tatovering.

Forandringen sker gradvist efter behandlingen, mens huden regenererer og vævet modnes. Antallet af behandlinger afhænger derfor af strækmærkernes struktur, omfang og hudens individuelle respons.

Hvilken behandling passer til mine strækmærker?

Du behøver ikke selv vide, hvilken behandling der er den rigtige.

Ved en individuel vurdering ser vi blandt andet på strækmærkernes farve, struktur, alder og placering samt din naturlige hudtone. Nogle strækmærker har primært behov for camouflage af farveforskellen, mens andre først vil have større gavn af at få forbedret strukturen med koncentreret needling.

I nogle tilfælde opnås det bedste resultat ved at kombinere behandlingerne i et individuelt tilrettelagt forløb.

Sådan foregår behandlingen

Et behandlingsforløb starter altid med en individuel vurdering af dine strækmærker. Vi ser blandt andet på farve, struktur, alder, placering og din hudtype for at vurdere, hvilken behandling der er bedst egnet.

Ved camouflage med medicinsk tatovering specialblandes pigmentet individuelt, så det matcher din naturlige hudtone så præcist som muligt.

 

Pigmentet arbejdes nænsomt ind i de lyse strækmærker med en specialiseret tatoveringsteknik. Målet er at reducere kontrasten mellem strækmærkerne og den omkringliggende hud og skabe et mere ensartet og naturligt udtryk.

Ved koncentreret needling anvendes der ikke pigment. Her arbejdes målrettet med fine nåle i selve strækmærket for at stimulere hudens naturlige helings- og regenereringsproces. Behandlingen er særligt relevant, når vi ønsker at forbedre strækmærkernes struktur og gøre dem mindre fremtrædende.

Efter behandlingen vil området typisk være rødt og let hævet. Herefter begynder hudens helingsproces, og resultatet udvikler sig gradvist over de følgende uger.

Hvor mange behandlinger der er nødvendige, varierer fra person til person. Strækmærker er arvævsforandringer, og huden reagerer individuelt på behandlingen. Derfor arbejder vi altid gradvist og vurderer resultatet mellem behandlingerne frem for at overbehandle huden.

Du får naturligvis grundig vejledning i aftercare, så huden får de bedste betingelser for at hele og opnå et flot resultat.

912ECFF2-136F-4A3C-9C5C-B1AA76B0F248.PNG
  • Facebook
  • Instagram

Ringsted
Nørregade 44
4100 Ringsted 
malina@medicinsktatovering.com

Tel. 93 40 77 70


 

Glostrup

Hovedvejen 108

2600 Glostrup

Booking via tlf eller mail

93407770

bottom of page